Opskrifter

TOMATSALATEN!

Inspireret af min ven William Milsteds fuldstændigt fantastiske tomattatar lavede jeg forleden en tomatsalat til nogle venner.
Den blev så god, at jeg vil dele den.
Jeg laver opskriften i to udgaver: Let og avanceret. Så kan man plukke i dem og lave den, der passer én bedst.


Let tomatsalat

4–5 alm. tomater
1 bakke små, smagfulde tomater
200 g semidried tomater
1 stort rødløg
½ glas kapers
Frisk basilikum eller oregano
Olivenolie
Æblecidereddike
Sukker

Del de alm. tomater og fjern indmaden (gem og brug det i en tomatsovs eller kødsovs).

Skær dem i små tern.

Del de små tomater i kvarte.

Hak rødløget fint.

Bland det hele og tilsæt kapers, semidried tomater og en dressing af lidt olie og eddike.

Drys med lidt flagesalt og pynt med lidt grønt.


Avanceret tomatsalat

4–5 alm. tomater
3 store tomater
2 bakker små, smagfulde tomater
1 stort rødløg
½ glas kapers
Frisk basilikum eller oregano
Olivenolie
Balsamicoeddike
Æblecidereddike
Sukker

Skær de store tomater i skiver og læg dem på et stykke bagepapir.

Drys med lidt salt og sukker, og bag/tør dem i ca. 8 timer ved 55 grader, til de er helt ”indtørrede”. Lad dem køle helt ned. Brug en dehydrator, hvis du har sådan en – det har jeg 😉

Del én bakke af de små tomater på tværs og vend dem i en lille blanding af balsamico og olivenolie. Bag dem i ovnen i 1–2 timer, eller til de har en ”semidried” konsistens. Lad dem køle ned.

Hvis du laver dem dagen før, kan du opbevare dem i olivenolie.

Del de alm. tomater og fjern indmaden (gem og brug det i en tomatsovs eller kødsovs).

Skær dem i små tern.

Del den anden bakke små tomater i kvarte.

Hak rødløget fint.

Bland det hele og tilsæt kapers, semidried tomater og en dressing af lidt olie og eddike.

Drys med lidt flagesalt og pynt med lidt grønt og de tørrede tomatskiver.


Server salaten let afkølet.

Den passer lige godt til skaldyr og som salat til en grillaften.
Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *