Opskrifter

Porre, Kartoffel og jordskokkesuppe


Forleden var jeg til noget madfestival i Nykøbing sjælland og fik en posefuld friske biodynamiske grønsager for en 25er. Der var jordskokker, porre, løg og et par beder i posen. Porrerne duftede så skønt at jeg MÅTTE have porresuppe. Men der var ikke helt nok til 4 personer så jeg tænkte at jordskokkesuppe jo også var godt, så hvorfor ikke lave en kombi. Jeg søgte også lidt på nettet efter ”drys” da jeg tænkte at det var lidt ensformigt med bacon, som jeg vidste der skulle i. Og det endte med æble, hasselnød, purløg og bacon og det fungerede vildt godt.

 

1 stor bagekartoffel
2 – 3 porre
200-300 g jordskokker
2 dl hvidvin
280g bacon
1 l god hønsebullion
½ bakke Philadelphia light
1 æble
150 g ristede hasslenødder
Purløg

Steg baconen gylden brun men ikke for hårdt.
Tag den fra og steg de udskårne(2x2cm) grønsager let i baconfedtet.
Kom hvidvinen på og lad det boble 2 min.
Kom så en liter af din bedste hønseboullion på og lad det koge ca. 20 min.
Kom flødeosten i og giv det yderligere 5 min.
Blend suppen så der stadig er lidt struktur tilbage.
Smag til med salt og peber.

Server med et godt brød og drys med æbletern, hasselnødder, bacon og finthakket purløg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *