Disse to små “anti pasta” hapsere, stammer fra mit bud på en tre retters italiensk middag til en konkurrence, som den italienske butik Supermarco i sydhavnen udskrev i 2013. Konkurrencen var for hold på 2 og man skulle komme med et bud som sagt på en tre retters middag. Jeg og min ven Peter var så heldige/dygtige at vi blev udvalgt og kæmpede bravt ude i Valby på Tim Vladimirs køkken. Desværre vandt vi ikke, men som “trøst” sagde Tim Vladimir at hvis han skulle holde en drengeaften med fodbold og gang i den var det 100% os han ville få til at lave maden 😉
Svampecreme
500g friske/frosne Karljohan
1-2 Skalotteløg
1 Hvidløg
1 bundt Purløg
200g Ricotta
1.stk ansjosfilet
Paninibrød til crostini
Svampene steges hårdt på en pande i olivenolie
Løg og hvidløg fint hakkes og kommes til svampene til sidst i stegningen – så de lige tager farve
Læg en til to svampe til side og blend svampe/løgblandingen sammen med ansjosfileten til en cremet konsistens
Hak purløget fint og rør ricotta, svampe og purløg sammen
Smag til med salt og peber
Server på små stykker ristet brød med en skive på hver og lidt purløg
Syltede svampe
250g brune Marksvampe
Olivenolie
Bundt Frisk rosmarin
Bundt Frisk timian
1.stk rød Chilli/medium styrke
hvidvinseddike
2.stk tomater
Revet citronskal
1.dl olivenolie varmes op i en gryde og finthakkede krydderurter, chilli og revet citronskal kommes i. Det må ikke stege men koge 1 min eller 2.
Herefter kommes Hvidvinseddiken i, i et forhold på ca. 1 til 4, men smag på blandingen
Svampene skæres i 3-4mm skiver og steges let på en pande med olivenolie
De kommes i en lidt høj beholder og overhældes med olie/eddikeblandingen
Køles med i køleskab
Tomaterne udkernes og skæres i meget små tern
Svampene serveres afvædede med et drys tomattern
[fblike]