Jeg elsker tatar og har gennem tiderne fået mange variationer, men faktisk har jeg kun fået et par stykker der har været rørt. Det skal der laves om på nu, så jeg besluttede mig for at lave en selv. Det gik sgu ok!!! Jeg gjorde som jeg tit gør: Pløjer nettet efter opskrifter og ender med at lave min egen udgave. Den kommer her!
Ingredienser
250 g hakket inderlår (Køb frisk hakket hos slagteren og gerne øko hvis du kan)
1 skalotte løg
2 æggeblommer
1 stor spsk. dijonsennep
5 stk Cornichons
2 spsk. Kapers
salt og peber
Tilbehør
Peberodsmayonaise
Smørstegt rugbrød
Blandede salater
Syltede sennepsfrø
Du starter med at forberede det der skal røres i tataren: Fin hak løg, kapers og Cornichons.
Så laver du mayoen (jeg var doven og brugte Hellmans) som røres med frisk finrevet peberod.
Sennepsfrøene syltes i en lage af 1 del vand 2 dele æbleddike og 1 del sukker. Lav den dagen før, så er den bedst.
Tag en skive rugbrød og riv den i små stykker og rist den hård i smør. Det tager lidt længere end man forventer.
Rør nu kød, løg, Cornichons, kapers og æggeblommer let sammen. Hvis du røre hårdt og længe bliver tatraren for fast i konsistensen…
Form nu en ”bøf” eller brug en form til at lave en flot rund ”bøf” læg den på en håndfuld skyllet salat
Og pynt af med ”dutter” af mayo og fordel resten af tilbehøret…
Velbekomme!