Denne opskrift er voldsomt inspireret af en billede af en opskrift jeg har taget af en side i en kogebog. For det gør jeg! Når jeg besøger folk og sidder og bladre i deres nyeste kogebog eller hos lægen og venter og kigger i magasiner; hvis noget ser lækkert ud napper jeg et billede med iphonen og så har jeg lavet en mappe på den hvor alle opskrifret ryger ned i… Eneste problem er at jeg ikke kan huske den oprindelige kilde, men ofte er opskriften alligevel delvis ukendelig når jeg har lavet den 😉
Suppen er fantastisk til en kold vinteraften og opfylder de fleste af mine krav til comfortfood. Og husk prikken over i´et er altså Gremolata på toppen. Her i min udgave uden hvidløg, men med en masse citronskal. Velbekommen.
500 g Oksebov eller lignende. Køb et billigt stykke og skær det selv ud i tern.
75-100 g bacon
3-4 gulerødder
1/2 selleri
3-4 persillerødder eller pastinak
2-3 løg
2 fed hvidløg
1 spsk hel spidskommen
2 tsk hel kommen
3-4 laurbærblade
1 spsk Paprika
et godt drys cayenne peber
50-75 g tomatpure
2 ds flåede tomater
1 l vand
Tilbehør
Persille
revet citronskal
Creme fraich eller græsk youghurt
Start med at skære dit kød ud i mindre tern 1 1/2-2 cm, skær så løg og hvidløg i grove tern. Resten af grønsagerne skæres også i 1 1/2-2 cm stykker.
Brun nu baconen i en stor gryde, tilsæt en god sjat olie og brun nu kødet. Husk at komme mindre portioner kød i gryden afgangen og ikke røre for meget så køler det fedtstoffet og kødet bliver kogt i stedet for stegt.
Når kødet er brunet kommes løg og hvidløg i og steger med et par minutter til de også har taget lidt farve. Så kommes tomatpuren i og skal også stege med et par minutter. I med krydderier; husk at køre kommen og spidskommen i en morter eller grinder.
Tomater og vand hældes i. Mos tomaterne med grydeskeen og kom låg på. Nu skal det blot små koge minimum en time og gerne 1 1/2. Så skal persillen bare hakkes fint og citron skal rives og blandes med persillen. I original opskriften på gremolata er der også hvidløg i og det skal man da bare give den gas med, men jeg foretrækker den uden.
Sidst kan jeg sige at gullaschen ikke smager dårligere dagen efter så lav rigeligt!!!