Opskrifter

Forår og Muslinger

IMG_2803Så er det blevet forår og min mad begynder langsomt, men sikkert at blive lidt lettere. En af de ting som mange spiser på dette tidspunkt er muslinger. Nu er det ikke min favoritspise eller det vil sige at jeg virkeligt godt kan lide dem, men hurtigt får nok. Så som forret er de fantastiske og her er mit bud på en omgang dampede muslinger:

Ingredienser:

1 net friske muslinger
1/2 fennikel
2 gulerødder
2 stilke blegselleri
En håndfuld Blegselleritoppe
1-1 1/2 dl. Noilly Prat vermouth
1 dl piskefløde

 

Fremgangsmåde:

Rens muslingerne godt og fjern “skægget” Og huskereglen er: Når de er friske skal de lukke sig, hvis man banker dem og i gryden skal de åbne sig.

Hak grønsagerne fint dvs. som det fremgår af billedet 😉

Tænd op for gryden og kom en sjat olivenolie i.

Svits grønsagerne undtagen blegselleritoppene i ca. 5 min.

Kom Muslingerne i og hæld Noilly Praten over dem.

På med et låg og og nu skal de dampe i omkring 5 min.

Når de err dampet færdigt tager du muslingerne op og over i en skål til servering.

Nu hældes fløden i gryden og koger godt op med “saften” fra muslingerne

Nu fordeler du væsken og grønsagerne over muslingerne og det hele toppes med fint hakket Blegselleritop.

Et godt brød til, til at dyppe med kan anbefales 😉

Velbekommen!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *