Opskrifter

Favorit Feta eller 3 x salat!

IMG_1587 Jeg er ret glad for fetaost og spiser gerne de fleste typer, måske undtaget dem der smager for meget af ged, men ellers… Jeg har dog en favorit ”Taverna, Salat ost, domyati ” som jeg fandt for flere år siden i Netto. Jeg har dog set den andre steder og f.eks Brugsen sælger en der minder meget om den. Det er en ”fin og blød” feta som smager salt og lidt syrligt og passer godt til det meste mad hvor der er kold feta involveret. Den er nemlig ikke god til at bage eller opvarme synes jeg. Der skal der en mere fast udgave til…

 

Her er et par salater hvor den virkelig kan spille hovedrollen:

IMG_2003

80ér bønnesalat

Friske eller frosne bønner
Rødløg
Hakkede soltørrede tomater
Feta

Dressing
Olivenolie
Rødvinseddike

Denne 80ér klassiker er super simpel at lave: Nip bønnerne og kog til de stadig er faste med bid. Hak rødløget. Vend det hele sammen, kom dressingen på og drys feta over…
På billedet er brugt en fast feta i mangel af den rigtige på dagen 😉

 

FullSizeRender kopi

Fennikel og Melonsalat

Cantaloupmelon
Fennikel
Radiser
Feta

Dressing
Olivenolie
Æbleeddike
Citronsaft
Fennikeltop

Igen en super let salat: Snit fenniklen, skær melon i tern og snit radiser i tynde skiver. Bland dressingen og vend alle ingredienserne sammen og afslut med feta.

IMG_2026

Melonsalat

Melon
Rødløg
Mynte
Ristede pinjekerner
Feta

Dressing
Olivenolie
Hvidvinseddike
evt. citronsaft

Sidst, men ikke mindst melonsalat. Igen er det helt enkelt: Hak rødløg fint, skær melon i små tern, rist pinjekerne let, hak mynte og vend det hele sammen. Kom dressingen over og afslut med feta. På billedet, er salaten suppleret med kold kogt spaghetti og kan så gøre det ud for et komplet tilbehør til diverse protein: Kyllingebryst, koteletter, mørbrad eller andet lyst kød.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *