Opskrifter

Muslingesuppe med Vadouvan karry

 

Vadouvan er en fransk karrytype, den er meget aromatisk, kraftigt og let sødligt. 
Det kan købes i bla. ASA spices i Torvehallerne.
Jeg har indtil nu kun fået det i forbindelse med fisk og skaldyr, men det kan bruges til andet viser en hurtig søgning på nettet.
Her er den brugt i en asiatisk inspireret muslingesuppe. Nem og hurtigt lavet og ekstremt velsmagende.

1 net muslinger
2 løg
2 gulerødder
1 bundt porre
½ flaske hvidvin
1 dl piskefløde
Revet citronskal
1-2 pak choy
1 bundt koriander
Vadouvan karry
Neutral olie
Smør

Skyl og rens muslingerne efter forskrifterne.
Varm en gryde op med en blanding af neutral olie og smør
Kom det grofthakkede løg i og steg det af med en god skefuld Vadouan karry
Når løget er blevet blankt kommes muslingerne i og vendes godt rundt.
Hæld nu vinen på og kom låg på 2-3 min.
Med en hulske tages muslingerne op og stilles til side.
Kom hakket gulerod, porre og revet citronskal i og lad det koge 15-20 min.
Si suppen, hæld den tilbage i gryden og kom fløden på og kog videre stille i 10-15 min.
Smag til og tilsæt mere vadouvan hvis du mener det trænger.
Husk at hælde evt. overskudssaft fra muslingerne tilbage i gryden
Imens pilles muslingerne ud af skallerne.
Skær pak choy i tynde skiver og lad det koge med et par minutter.
Smag til med salt og peber
Kom muslingerne tilbage i gryden og varm dem igennem et minutstid – pas på de ikke bliver overkogt og tørre
Server med frisk koriander.
Velbekommen

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *