Jeg siger det bare: Det her smager af barndom og det smager rigtigt godt! Millionbøffen var jo den gamle danske ret der kom før Spaghetti og kødsovs. Så enkel at lave og de fleste børn elsker den også. Her er der tale om rigtig mormormad!
Ingredienser:
500 g 8-12% hakket okse
2 store løg
4 laurbærblade
½ lille dåse tomatpure
mel
½ liter oksebouillon på kartoffelvand
2 dl mælk
Kulør
Fremgangsmåde:
Brun kødet af og kom løget ved til det også har fået farve.
Kom tomat pureen og laurbærblade i og steg med et par minutter.
Drys 3-4 spsk. Mel over og vend det godt ind.
Kom bouillon og mælk på til det får en passende(tyk) konsistens.
Kulør i til du skammer dig!
Lad det ”putre” en halv times tid og tilføj lidt mælk hvis det størkner helt 😉
Og nu kommer der en religionskrig: alm. Kogte kartofler eller en lækker smørfyldt kartoffelmos… jeg fortrækker det sidste men: Det er dit valg….
Og lidt rødbeder…. gerne hjemmelavede.
P:S Jeg gav den 2 dryp tabasco og godt med peber, men sidder og tænker på at et skud Worcester sauce eller engelsk sauce nok ikke ville skade næste gang….