Opskrifter

Mine hvide sild

sild3

Jeg spiser gerne sild og alligevel gør jeg det kun 4-5 gange om året.

Jeg spiser naturligvis sild til højtiderne jul, påske og pinse men ellers bliver det ikke til så meget. Måske er det fordi jeg syntes at sild kræver øl og måske også en lille snaps for at de rammer helt plet og når man helst ikke drikker alkohol i ”dagtimerne” så …

I udvalget af sild er der to udgaver der rammer mig totalt hver gang og det er den karrysild som Claus Christensen på Gammelmønt servere og den anden er så men min egen ”Hvide Sild” som grundlæggende er en god marineret sild i en krydderurts dressing eller hvad man nu skal kalde det… Når jeg får lavet den så MÅ jeg næsten altid også lige afslutte en frokost med en ekstra sildemad 😉

Og opskriften kommer her:

sild2

Ingredienser:

2 glas gode marinerede sild
(Husk at smage på dem inden de blandes med cremen i forhold til sødme og salt)
1 bundt purløg
1 krukke persille
1 bundt dild
1 stort fed hvidløg
1 dl piskefløde
1 dl cremefraiche
1 dl mayonnaise
Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Skær sildefileterne i stykker på ca. 2 cm
(Gem lidt af evt. løg fra lagen og også lidt lage)

Hak alle urterne ret fint

Vend cremefaichen og mayoen sammen. Kom urterne og hvidløg i rg rør godt sammen. Pisk fløden til flødeskum og vend i. Det skal gøres forsigtigt da dressingen skal være luftig.

Nu kommes sildestykker i med lidt lage og løgende fra lagen. Og det hele røres/vendes forsigtigt sammen, så stykkerne er dækket godt med dressingen.

Stil den nu køligt mindst en time og faktisk bliver den ikke dårligere blot lidt mere bastant næste dag.

Velbekomme!

sold1

Jeg hedder Anders Hjerming. Bloggen er en konsekvens, af at jeg alligevel beskæftiger mig med mad, en meget stor del af min tid. Jeg laver mad, jeg spiser en del ude, jeg læser om mad, jeg fotograferer mad engang imellem og så er en del af min venskabskreds i madbranchen på den ene eller anden måde. På bloggen vil jeg skrive stort og småt om de fleste aspekter af mad. Der vil være opskrifter, restaurantbesøg, omtale af gear til madlavning, omtale af arrangementer o.s.v.

Leave a Reply

Din emailadresse vil ikke blive offentligtgjort.Krævede felter er markeret *