Opskrifter

Stenbiderrogn ala Barvin

rognBarvin

Jeg ELSKER stenbiderrogn og denne udgave fik jeg for et par år siden på Barvin. Det er en fantastisk kombination af smage og konsistens. Jeg lavede den forleden og fadet blev skrabet, så jeg tænkte at i nok også ville kunne få glæde af ”opskriften” nu hvor rognen er i sæson og til at betale…

 

Forret 4 personer

200g stenbiderrogn
3 avocadoer
100 g smuttede mandler
radiser
citron mayonnaise
brøndkarse/feldsalat
Dild
Piments de esp Alette

Rør en mayonnaise sammen og smag til med både saft og skal fra citron. Jeg laver min mayonnaise med min Bamix og den flade skive og det virker bare.

Skær radiser på mandolin og læg skiverne i isvand mindst 20 min. Så bliver de supersprøde…

Skær avocadoerne i tyndeskiver på langs.

Dæk bunden et lag mayonnaise og fordel avocadoskiverne ovenpå. Drys med Piments men vær lidt forsigt da det kan komme til at overdøve… Fordel ¾ af rognen ovenpå og lav et lag af dild og feldsalat/brøndkarse. Fordel resten af rognen og drys med radiseskiver og mandler. Slut af med ”dutter” af mayonnaise.

Server med et godt stykke brød og en tør hvidvin.

 

Er du interesseret i en anden opskrift med stenbiderrogn så check denne her:

Lille italiensk snack/antipasta

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *