Opskrifter

Saras Pasta

dkdk

Denne lette pastaret af ukendt oprindelse er opkaldt efter min ældste datter Sara. Det var hendes livret i mange år og figurere stadig ret højt på livretslisten. Retten er ”lidt” fed, men man kan næsten ikke lave nok af den, for den smager virkeligt fantastisk med den fede ost, friske basilikum og et lille stik af cayennepeber.

Til 6 personer

6 store tomater eller tilsvarende andre størrelser 😉
1,5 pose penne(mener det er 750g)
3 fed hvidløg
3 krukker Basilikum- Hakket
1,5 pose revet mozzarella
Parmesanost
Smør
salt
cayennepeber

 

Sæt vand over til pasta

Flå og hak tomater

Sæt tykbundet gryde over med godt med olivenolie

Svits de hele hvidløgsfed og tag dem op når de har taget god farve uden at branke..

Kom de hakkede tomater i med lidt salt og en smule cayennepeber

Kom låg på og lad det simre ved lav varme

Så kommes pasta i koge vandet og koger til al dente

Hæld vandet fra og kom pastaen ned til tomatsovsen, rør mozzarellaen og basilikummen i, slut af med at røre en stor håndfuld revet parmesan og en god klat smør i. Ostene skal smelte helt og trække ”strenge” når den er klar.

Server straks med broccoli, aspargesbroccoli eller en god salat med godt med syre 😉

Jeg hedder Anders Hjerming. Bloggen er en konsekvens, af at jeg alligevel beskæftiger mig med mad, en meget stor del af min tid. Jeg laver mad, jeg spiser en del ude, jeg læser om mad, jeg fotograferer mad engang imellem og så er en del af min venskabskreds i madbranchen på den ene eller anden måde. På bloggen vil jeg skrive stort og småt om de fleste aspekter af mad. Der vil være opskrifter, restaurantbesøg, omtale af gear til madlavning, omtale af arrangementer o.s.v.

Leave a Reply

Din emailadresse vil ikke blive offentligtgjort.Krævede felter er markeret *