Opskrifter

Italiensk burger

img_2173

Denne opskrift, skrev jeg for snart et år siden. Jeg kan faktisk ikke helt huske hvordan den opstod, men der er jo mange ”udenlandske” burgere på menuerne derude. Og jeg tænker, jeg ville komme med et bud. Men forleden fik jeg lejlighed til at afprøve den og jeg og mine gæster blev meget tilfredse med resultatet.

Jeg lavede focaccia efter Meyers opskrift fra ” Den store bagebog” og det er den der fremgår at opskriften. Jeg brugte dog italiensk Tipo 00 mel, hvilket faktisk gjorde en forskel frem for alm. hvedemel…

Opskriften er til 10 stk burgere

Bøffer

2 kg Hakket okse 3-6%
Hakket Persille
3 Æg
Tørret oregano
Rasp
Revet citronskal af halv citron

Rør det hele sammen og form lidt aflange bøffer på ca. 200g Lad dem hvile 10-20 min og pensel med olivenolie, salt og peber og steg ved høj varme som du foretrækker dem

2 stk friske Mozzarella i skiver

Mayonaise rørt med trøffelolie og et drys chili

Tomat sovs

350g San Marzano tomater
1 stang Blegselleri
1 Gulerod
1 stort løg
1 fed hvidløg
oregano
en sjat hvidvins/æbleeddike

Hak grønsagerne fint og svits alle undtagen tomaterne i olie. Når løgene er blanke kommes de hakkede tomater, oregano og eddiken i. Lad det koge ind omkring 20-30 min hvorefter det blendes.

Pancetta

En masse frisk basilikum.

Focaccia
Meyers foccacia

Ingredienser:

  • 6,5 dl lunket vand
  • 1 dl olivenolie
  • 20 g gær
  • 1 kg hvedemel/Tipo 00
  • 20 g havsalt
  • 4 kviste frisk rosmarin
  • havsalt til at strø over brødet
  • oliven olie til at dryppe ud over brødet

 

Lunkent vand og olivenolie blandes i en skål og gæren røres ud heri. Mel og havsalt tilsættes og dejen æltes godt sammen. Lad dejen hæve i 3 timer i skålen med et klæde over. En bradepande smørres med olie og dejen trykkes ud så den fylder hele bradepanden. Stænk lidt god olivenolie ud over dejen, drys med havsalt og rosmarin kviste og tryk det forsigtigt ned med fingrene, så der kommer små (eller store, afhængig af hvor tykke dine fingre er) fordybninger over hele dejen. Lad dejen hæve i yderligere 1 time. Focacciaen bages ved 220 grader i ca. 25 minutter.

 

Samling af burgeren

Flæk Focaccien og smør begge dele med trøffelmayoen. Læg en god håndfuld basilikumblade på bunden bøffen ovenpå, derefter tomatsaucen, pancettaen og skiver af frisk mozzarella. Velbekommen!

 

Jeg hedder Anders Hjerming. Bloggen er en konsekvens, af at jeg alligevel beskæftiger mig med mad, en meget stor del af min tid. Jeg laver mad, jeg spiser en del ude, jeg læser om mad, jeg fotograferer mad engang imellem og så er en del af min venskabskreds i madbranchen på den ene eller anden måde. På bloggen vil jeg skrive stort og småt om de fleste aspekter af mad. Der vil være opskrifter, restaurantbesøg, omtale af gear til madlavning, omtale af arrangementer o.s.v.

Leave a Reply

Din emailadresse vil ikke blive offentligtgjort.Krævede felter er markeret *